Bin Laden. af: Leo Ray Eriksen, 2006
                                   Demo: Indspillet under forholdsvis primitive former og uden den helt store efterbearbejdning. søndag den 12.2.2006  

 

Tilbage
Sangen er skrevet i julen 2005, med adresse til den globale terror. D.V.S. altså ca. 1md. før fanden gik løs omkring de famøse tegninger af  "profeten".
Med denne video har det ikke været hensigten, at fornærme nogen, men enhver ytring kan jo misforstås. De fleste ser det de ønsker / vælger at se, og derfor er det pokkers svært at få en objektiv anskuelse af noget som helst. Specielt hvis ens referencerammer er vidt forskellige.
Skulle visse af de mere rabiate fundamentalister  føle sig stødt, ja så er det ikke noget jeg vil have det dårligt over.
Jeg er grundlæggende ganske ligeglad med om folk er muslimer, hinduer, kristne, tror på nordatlantiske skovtrolde eller noget helt femte.
Religion praktiseret som man besidder den indiskutable sandhed, vil for mig altid være en parodi på den sunde fornuft, og under alle omstændigheder ikke noget tegn på, at man besidder den helt store indsigt. Snarere et tegn på at man ikke besidder den helt store tankevirksomhed.
En af mine gode venner (som desværre er død nu) sagde gerne: Folk uden humor burde indstilles til den højeste invalidepension. Her er jeg helt enig, om end jeg godt kunne frygte at det ville blive en noget kraftig udskrivning. Netop manglen på humor og fleksibel underfundighed, synes at være kendetegnende for mange hard core religiøse.
Hvis snak og optagethed af religiøse emner kunne genere rigdom og en bedre verden, ja så ville vi utvivlsom have mere end rigeligt til alle, og ubetinget paradis på jord. Det har vi ikke, og det vel og mærke i en tid, hvor religion er på tapetet, snart sagt fra morgen til aften.
Det er sikkert meget menneskeligt, at have behov for at tro på noget, og eventuelt slikke en eller anden gud i r.... , men hvorfor skal det så massivt gøres til en offentlig begivenhed, som alle, uanset  livsanskuelse, med vold og magt skal se og høre om igen og igen.
Tro bør være noget privat, og lad det blive ved det i så høj grad som muligt.